Hvad er forskellen på en uenighed og en konflikt? Skal konflikter og uenigheder helst undgås? Uanset, er det nok de flestes erfaring, at uenigheder opstår. Det være sig mellem venner, klassekammerater, i familien, i skolen, i landet og i verden.
Det er dette forløbs præmis, at uenighed altid indeholder en eller anden form for utryghed. Men hvordan bliver vi som samtalepartnere i utryghed en og alligevel bevarer nysgerrigheden og lysten til at sige hinanden noget – på en måske ikke til alle tider rolig men altid ordentlig måde?
Kunsten at være uenige uden at være uvenner knytter an til flere fag: Kristendomskundskab, dansk, historie og samfundsfag indenfor emner som fx:
- Demokrati
- Salmer
- Efterkrigstidens Danmark
- N.F.S. Grundtvig og hans samtid – Læsning af hans værker
- Ånds- og religionsfrihed
- (Fremmed)had.
Forløbet er struktureret omkring værkstedsarbejde, som både kan varetages i fagundervisning, på temadage eller på tværs af fag. Værkstederne lægger op til arbejdet med genstande, medier, AI og kroppen – suppleret med tekster af Grundtvig, Hartmut Rosa, Anne-Cathrine Riebnitzsky og Bibelens Bjergprædiken.
Til forløbet hører:
- Undervisningsvejledning
- 14 limpistoler og en æske limstænger
- Begrænset antal workshop med skuespillerne Abelone Koppel og Morten Nielsen (tirsdage, onsdage og torsdage i uge 37-41)
- KursusoOnsdag d. 2. september kl. 14.30-16.30 i Islebjerg Kirkes lokaler. Separat tilmelding her på www.fkst-fp.dk