Engang var tatoveringer noget, som sømænd og kriminelle fi k lavet. Sådan er det ikke længere. I dagens Danmark er tatoveringer blevet almindelige i alle dele af samfundet.
Mange tillægger deres tatoveringer en særlig betydning. Måske er tatoveringen lavet på et skelsættende tidspunkt i livet. Måske skal tatoveringen symbolisere noget bestemt, eller måske knyttes der en vigtig historie til tatoveringen. På den måde bliver tatoveringen oft e en ydre markør for noget indre.
I dette korte undervisningsforløb indkredser eleverne gennem videointerviews, hvad der er på spil bag menneskers valg af tatoveringer – både i forhold til motiv og selve det at blive tatoveret. Desuden arbejdes der med symboler, religiøse tatoveringers historie, og afslutningsvis reflekterer eleverne over forløbets faglige indhold og designer egne tatoveringer.
Forløbet indeholder:
- Undervisningsvejledning
- Klassesæt af elevhæft er
- Klassesæt af hvide klistermærker
- Adgang til forløbshjemmeside.(Bl.a. med prøveoplæg)