
Lys er et grundsymbol, som findes mange steder: I religion og andre livsanskuelser, i sangtekster, i fortællinger og i utallige talemåder. Lysets symbolbetydning er temaet i dette forløb.
Indledningsvis inviteres på besøg i den lokale kirke, hvor eleverne ved en eksperimenterende og legende tilgang undersøger lyset som fysisk, symbolsk og religiøst fænomen.
Hjemme i klassen går eleverne på opdagelse i et udvalg af korte kilder om lys. Der er tale. om både skrift lige tekster, videoer, fotos, kunstbilleder og ritualer – alle fra forskellige religioner og kulturer. Lyskilderne er samlet på store arbejdsark i plakatstørrelse, som følger med forløbet.
Afslutningsvis udvikler eleverne gruppevis en skitse til et nyt lysevent, hvor de faglige emner, de har gennemgået, indgår.
Forløbet er flerfagligt med mulighed for at inddrage fagene biologi og fysik:
Biologi: Lyset betydning for livet på jorden. (2 lektioner).
Fysik: Lysets betydning for udforskningen af rummet. (2 lektioner).
Lektioner:
7 lektioner kristendomskundskab inkl. kirkebesøg. Hertil evt. 2 lektioner i henholdsvis fysik og biologi.
Forløbet indeholder:
- Undervisningsvejledning
- Plakater
- Hjemmeside. Herunder tekst- og billedkilder til download og print
- Inspiration til afgangsprøven
- Kirkebesøg. Aftales direkte med den lokale præst