Er du rigtig klog!?

En etisk undersøgelse af kunstig intelligens

8. – 10.
klasse

Er du rigtig klog!?

En etisk undersøgelse af kunstig intelligens

Robotteknologi og kunstig intelligens udvikler sig lynhurtigt! Teknologierne er dybt fascinerende og giver mennesket en række nye muligheder. Samtidig rejser de også en række etiske og livsfilosofiske spørgsmål:

  • Hvordan ændrer menneskelivet sig, når teknologien overtager flere og flere menneskelige opgaver
  • Bliver robotter og kunstig intelligens snart så avancerede, at grænserne mellem menneske og maskine udviskes?
  • Hvad er det særligt menneskelige?
  • Er der opgaver, som vi mennesker ikke skal overlade til kunstig intelligens at løse?

Disse og en række andre spørgsmål undersøges i Er du rigtig klog!? Eleverne præsenteres for eksempler på, hvor langt udviklingen af kunstig intelligens reelt er i dag. Undervejs skal eleverne udforske potentialet i kunstplatformen Dall-E og chatte med en sprogkyndig kunstig intelligens.

Derudover præsenteres eleverne for en række konkrete cases, som de skal undersøge fordele og ulemper ved for derigennem at analysere, hvordan kunstig intelligens er med til at ændre vores selvopfattelse og opfattelse af andre.

Forløbet er forankret i den etiske og livsfilosofiske del af kristendomskundskabsfaget, men også kundskabsområdet omkring bibelske fortællinger inddrages undervejs.

Forløbet er udviklet med støtte og inspiration fra Research Unit for Robophilosophy and Integrative Social Robotics ved Aarhus Universitet.

Tilmeldingen er lukket

Faktabox

Klassetrin

8. – 10. klasse

Fag

Kristendomskundskab og teknologiforståelse

Lektioner

6

Periode

Ultimo september – juni

Tilmeldingsfrist

19. august 2024

Cookie Icon