Det hele går i fisk

– kristent symbol og naturfagligt fænomen

1. – 3.
klasse

Det hele går i fisk

– kristent symbol og naturfagligt fænomen

I dette forløb sætter vi flere sanser i spil, når der skal laves kreative produkter, lyttes til historier og undersøges fisk. Fokus i projektet er rettet både mod fisken som kristent symbol og som naturfagligt fænomen.

Fisken er gennem årtusinder blevet brugt som symbol i forskellige religioner. Den har repræsenteret guddomme, frugtbarhed og genfødsel. I det 1. århundrede tog de kristne fisken til sig som et symbol. Hvorfor mon de gjorde det? Og hvor møder vi fisken i Det Nye Testamente?

Gennem forløbet vil eleverne høre fortællingerne om Jonas i hvalfiskens bug, Peters fiskefangst, bespisningen af de fem tusinde mennesker, samt om disciplene som Jesus kalder menneskefiskere. Derudover arbejder eleverne med fisken som hvirveldyr og lærer om fiskens anatomi. Som afslutning på projektet kan der udarbejdes både to- og tredimensionelle værker i billedkunst: Fx Jonas i hvalfisken og forskellige former for fisketryk.

Forløbet indeholder:

  • Lærervejledning
  • Elevhæfter
  • Kirkebesøg: Aftales med den lokale præst mellem 1. september og uge 42.
    Se kontaktoplysninger under kirker

Tilmeldingen er lukket

Faktabox

Klassetrin

1. – 3. klasse

Fag

Kristendomskundskab, dansk, billedkunst og natur/teknologi

Lektioner

10

Periode

Medio september – juni

Tilmeldingsfrist

19. august 2024

Cookie Icon