Årskatalog 2024-2025

1 TILMELDING PÅ WWW.FKST-FP.DK ÅRSKATALOG 2024-2025 Gratis! FOLKEKIRKENS SKOLETJENESTE FREDERIKSSUND PROVSTI

Velkommen Velkommen til et nyt og spændende år i Folkekirkens Skoletjeneste i Frederikssund Provsti. Alle materialer, besøg og workshops er gratis for skoler i Frederikssund og Egedal Kommune og tager udgangspunkt i folkeskoleloven. Derfor kan alle elever deltage. Alle undervisningsforløb er tværfaglige og har alsidige tilgange til læring. Det overordnede tema i undervisningsforløbene handler om dannelse, det vil sige, at eleverne klædes på til at blive ansvarlige borgere i et demokratisk samfund. Derfor findes der emner inden for: Etik, historie, geografi, filosofi, kunst, musik, sprog, relationer og religiøse forestillinger. Materialer (lærervejledninger, elevhæfter og lignende) afleveres direkte til jeres skole løbende gennem skoleåret. Bemærk de enkelte udgivelsesperioder under hvert projekt. Materialer kommer senest en uge før – ofte tidligere. Ønsker for kirkebesøg (kirke, dage og tidspunkter) skrives ind online på tilmeldingsblanketten. Der kan være begrænsede pladser til workshops og kirkebesøg samt enkelte projektmaterialer. Hvis du er interesseret i tidligere udsendte undervisningsvejledninger, kan jeg kontaktes på christina@fkst-fp.dk Christina A. Olsen christina@fkst-fp.dk Tlf.: 2485-0130 (Skoledage mellem kl. 8.30 – 15.30) Booking af kirkebesøg til HELE skoleåret sker direkte på mail med den lokale præst mellem den 1. september og uge 42 2024 Kontaktoplysninger findes på www.fkst-fp.dk under kirker. Tilmelding til alle projekter senest den 19. august 2024 på www.fkst-fp.dk Bemærk at forløbet Tro, håb og træer har deadline d. 10. juni og Religionernes Dag d. 24. juni 2024.

Oversigt 3 Indskoling Udbydes Den første jul (Børnehaveklasse) November - december (Besøg i klassen) Jul i Grævlingeskoven (1. - 4. kl.) December Tro, håb og træer (1. - 4. kl.) Medio september - oktober (Kirkebesøg) Det hele går i fisk (1. - 3. kl.) Medio september - juni (Kirkebesøg) Mellemtrin Udbydes Den etiske kode (4. - 6. kl.) Medio september - juni På rejse med Grundtvig (5. - 6. kl.) Medio september - juni Hvad er en kirke? (5. - 6. kl.) Medio januar - juni (Kirkebesøg) Udskoling Udbydes Er du rigtig klog? (7. - 9. kl.) Ultimo september - juni Indtryk, aftryk og udtryk (7.- 9. kl.) Ultimo september - juni Kierkegaard på SoMe (7. -10. kl.) Januar - juni (Kirkebesøg) Kursus Religionernes dag 27. august i København kl. 10-16. Emne: Tro og videnskab

Dennis Gries fra Pixabay 4 Børnehaveklasse

5 ”Hvorfor er der ikke plads til os nogle steder? Jeg er bare så træt af at sidde på det her æsel. Hvad med at spørge, om vi kan være i stalden?” Det er julenat. Maria er højgravid og skal snart føde. Klassetrin: Børnehaveklassen. Det kan i visse tilfælde aftales, at to klasser er sammen om ét besøg. Kompetenceområder: Sprog, kreative og musiske udtryksformer, krop og bevægelse samt engagement og fællesskab. Lektioner: 45-60 minutter Udbydes: December Den første jul – med alle sanser I dette forløb får børnehaveklassen besøg af skoletjenestens konsulent eller en kirke- og kulturmedarbejder fra den lokale kirke, der vil fortælle juleevangeliet med alle sanser: Høets frisk duft, den varme te og stearinlyset i mørket. Fortællingen er bygget op omkring Maria og Josefs undren over det, de er midt i. Undervejs inddrages forskellige sanseindtryk og genstande. Eleverne bearbejder efterfølgende fortællingen via en taktik rygfortælling, og de lærer et vers fra en kendt julesalme – hvor de er med til at finde tilhørende fagter. Alle materialer og besøg er gratis. Der er et begrænset ansat besøg, der fordeles efter tilmeldingsfristen. Tilmelding senest 19. august 2024 på www.fkst-fp.dk

6 Fag: Kristendomskundskab og dansk Lektioner: Mulighed for at bruge en lektion hver skoledag i december Udbydes: December Jul i Grævlingeskoven Julen er en højtid – ofte med mange traditioner. Omdrejningspunktet i Jul i Grævlingeskoven er en klasse-pap-julekalender, der eksklusivt er illustreret af Zarah Juul til dette forløb. Hver skoledag i december åbner eleverne en låge i kalenderen og ser en juletradition illustreret – enten en religiøs eller folkelig tradition. Hver dag læses også et kapitel fra den tilhørende fortælling Jul i Grævlingeskoven, som handler om Sofie og Peter, sure Postmand Mortensen og ikke mindst om julemagi. I materialet findes forslag til juleaktiviteter, I kan lave i klassen, som hænger sammen med dagens tradition. Det vil dermed være muligt hver skoledag i december måned at indlede dagen med en lektion omkring julekalenderen, men man kan også vælge fx kun at læse fortællingen, og dermed kan det gøres på kortere tid. Gennem forløbet vil eleverne møde nogle af de mest kendte danske julesalmer. Forløbet indeholder: • Undervisningsoplæg med lærervejledning, baggrundsmateriale og elevopgaver • Julekalender Tilmelding senest 19. august 2024 på www.fkst-fp.dk

Billeder: Zarah Juul 7 1. – 4. klasse

8 1. – 3. klasse Billede: Stephanie Donsø

9 Tro, håb og træer Hvad har træer og lunger tilfælles? Kan træer vokse ind i himlen? Og kan frugt være forbudt? Træer og mennesker har til alle tider været tæt forbundne. Træerne optager CO2, de er byggemateriale, brændsel og forrådskammer på én og samme tid. De udgør med andre ord et væsentligt grundlag for menneskers overlevelse. Træer og religioner Træernes betydning for mennesker kan spores ind i religionerne på tværs af geo- grafi og kultur. Her forbinder træerne verdener, bærer forbudte frugter og er knyttet til det evige liv. I dette forløb skal eleverne blandt andet arbejde med træers betydning for klimaet, med træfabler og træer i kristendom og nordisk mytologi. Kirkebesøg I forløbet indgår et besøg i den lokale kirke, hvor eleverne hører om det håb, som knytter sig til træet i kristendommen. Som afslutning på besøget får klassen udleveret et æbletræ, der kan plantes et sted, hvor eleverne gennem resten af deres skolegang kan følge dets vækst og udvikling. Differentiering Undervisningsforløbet er differentieret i øvelser, der passer til elever i 1. til 4. klasse. Teksten Klimamaskinen, der indgår i forløbet, findes både som læsetekst og e-bog. Fag: Kristendomskundskab, dansk, natur/teknologi og evt. musik samt billedkunst Lektioner: 8-10 Udbydes: Medio september – oktober Kirkebesøg: Aftales med den lokale præst mellem 1. september og uge 42 Se kontaktoplysninger på www.fkst-fp.dk under kirker Tilmelding senest 10. juni 2024 på www.fkst-fp.dk

10 Fag: Kristendomskundskab, dansk, billedkunst og natur/teknologi Lektioner: 10 Udbydes: Medio september – juni Det hele går i fisk – kristent symbol og naturfagligt fænomen I dette forløb sætter vi flere sanser i spil, når der skal laves kreative produkter, lyttes til historier og undersøges fisk. Fokus i projektet er rettet både mod fisken som kristent symbol og som naturfagligt fænomen. Fisken er gennem årtusinder blevet brugt som symbol i forskellige religioner. Den har repræsenteret guddomme, frugtbarhed og genfødsel. I det 1. århundrede tog de kristne fisken til sig som et symbol. Hvorfor mon de gjorde det? Og hvor møder vi fisken i Det Nye Testamente? Gennem forløbet vil eleverne høre fortællingerne om Jonas i hvalfiTilmelding senest 19. august 2024 på www.fkst-fp.dk skens bug, Peters fiskefangst, bespisningen af de fem tusinde mennesker, samt om disciplene som Jesus kalder menneske-fiskere. Derudover arbejder eleverne med fisken som hvirveldyr og lærer om fiskens anatomi. Som afslutning på projektet kan der udarbejdes både to- og tredimensionelle værker i billedkunst: Fx Jonas i hvalfisken og forskellige former for fisketryk. Forløbet indeholder: • Lærervejledning • Elevhæfter • Kirkebesøg: Aftales med den lokale præst mellem 1. september og uge 42. Se kontaktoplysninger på www.fkst-fp.dk under kirker.

1. – 3. klasse 11

12 Fag: Kristendomskundskab og teknologiforståelse Lektioner: 6 Udbydes: Medio september – juni Den etiske kode Der er mennesker bag alle former for teknologi. Mennesker med bevæggrunde og etiske retningslinjer. Når børn og unge møder robotter, møder de derfor andre menneskers etiske værdier – kodet ind i robotter. Derfor er det vigtigt, at eleverne har forståelse for, at kodning er udtryk for hensigter. I dette forløb introduceres eleverne til: • Hvad en robot er, og hvordan den fungerer ud fra kodning. Eleverne prøver selv at lave koder med fysiske materialer (helt uden en computer). • Etik igennem lignelsen om Den barmhjertige samaritaner og begrebet Den gyldne regel fra Bibelen. • Forholdet mellem etik og teknologi. Eleverne skal selv forsøge at kode Den gode gårdvagt ud fra etiske principper. Til forløbet hører: • Lærervejledning med kopisider • Elevhæfter • Hjemmeside, hvor der findes korte videoer, der forklarer de fagbegreber, som eleverne skal arbejde med i projektet Tilmelding senest 19. august 2024 på www.fkst-fp.dk

13 Billede: Midjourney 4. – 6. klasse

14 5. – 6. klasse Billede: Jan Solheim

15 Fag: Kristendomskundskab, historie og dansk Lektioner: 7-8 Udbydes: Medio september til juni På rejse med Grundtvig Få har som N.F.S. Grundtvig præget det danske samfunds forståelse af demokrati, skole og kirke. Grundtvig var af den opfattelse, at fællesskaber etableres og styrkes i skolen, i kirken og i samfundet. Han mente, at det folkelige knytter sig til vigtige samfundsinstanser som folkekirken, folketinget og folkeskolen. Alle tre organisationer har forstavelsen folke-, hvilket understreger en vigtig pointe i Grundtvigs menneske- og samfundsanskuelser: Det folkelige er det, som binder os sammen trods vores forskelligheder. I projektet møder eleverne Grundtvig gennem en tegneserie, hvor to børn finder en ældre mand på en bænk foran Aarhus Domkirke. Undervejs går det op for børnene, at manden er den præst og salmedigter, som kaldes Grundtvig. Sammen med børnene besøger Grundtvig tre steder, hvor han i sit liv har sat aftryk, og hvor han også i dag har sat sine spor. Ved hjælp af medfølgende dialogkort samles der op på tegneseriens indhold. Et gennemgående element i projektet er at understøtte elevernes historiske bevidsthed. Det gøres via en kuffert, som indeholder genstande fra den grundtvigske arv: En salmebog, en stemmeseddel og en fortælling fra nordisk mytologi. I samme kuffert skal eleverne give Grundtvig noget tilbage, som karakteriserer deres liv og fællesskab med hinanden i nutidens samfund. Formålet er, at eleverne får et elementært kendskab til Grundtvig og hans betydning for det samfund, som eleverne lever i. Tilmelding senest 19. august 2024 på www.fkst-fp.dk

16 Fag: Kristendomskundskab og historie Lektioner: 6 Udbydes: Medio januar – juni Kirkebesøg: Aftales med den lokale præst mellem 1. september og uge 42 Se kontaktoplysninger på www.fkst-fp.dk under kirker Hvad er en kirke? Atmosfære, funktion og historie Supermarkeder, skoler, sygehuse, sportshaller, pizzeriaer, køkkener og klasseværelser. De er alle rum, og hvert rum har sin særlige atmosfære, funktion og historie. Sådan er det også med kirken – som rum. Som religiøst rum udgør kirken et særligt rum i livet både for den faste kirkegænger og for dem, der kommer i kirken i forbindelse med livets overgange som fødsel, konfirmation, bryllup og begravelse. Ordet kirke refererer både til kirkebygningen og samlingen af mennesker, der mødes for at dele tro og liv. I dette forløb undersøger eleverne først begrebet rum ved at gå på opdagelse i nogle af de rum, der omgiver dem: Hvad bruges de til, hvilken historie har de, og hvilke atmos- færer er der? Dernæst inviteres eleverne på en opdagelsesrejse i det rum, kirken er. Det foregår ved et besøg i den lokale kirke, hvor eleverne oplever og undersøger kirkerummet, lytter til en lydfortælling og taler med præsten om, hvilke historier netop denne kirke gemmer på. Tilbage på skolen får eleverne et lille indblik i kirkernes arkitekturhistorie, hvorefter de hver især fordyber sig i en kreativ bearbejdning af stoffet ved at bygge deres egne bud på, hvordan en kirke kunne se ud. Til forløbet hører: • Undervisningsvejledning • Kirkebesøg Tilmelding senest 19. august 2024 på www.fkst-fp.dk

17 5. – 6. klasse Foto: Privat

18 Robotteknologi og kunstig intelligens udvikler sig lynhurtigt! Teknologierne er dybt fascinerende og giver mennesket en række nye muligheder. Samtidig rejser de også en række etiske og livsfilosofiske spørgsmål: • Hvordan ændrer menneskelivet sig, når teknologien overtager flere og flere menneskelige opgaver? • Bliver robotter og kunstig intelligens snart så avancerede, at grænserne mellem menneske og maskine udviskes? • Hvad er det særligt menneskelige? • Er der opgaver, som vi mennesker ikke skal overlade til kunstig intelligens at løse? Disse og en række andre spørgsmål undersøges i Er du rigtig klog!? Eleverne præsenteres for eksempler på, hvor langt udviklingen af kunstig intelligens reelt er i dag. Undervejs skal eleverne udforske potentialet i kunstplatformen Dall-E og chatte med en sprogkyndig kunstig intelligens. Er du rigtig klog!? En etisk undersøgelse af kunstig intelligens Derudover præsenteres eleverne for en række konkrete cases, som de skal undersøge fordele og ulemper ved for derigennem at analysere, hvordan kunstig intelligens er med til at ændre vores selvopfattelse og opfattelse af andre. Forløbet er forankret i den etiske og livsfilosofiske del af kristendomskundskabsfaget, men også kundskabsområdet omkring bibelske fortællinger inddrages undervejs. Forløbet er udviklet med støtte og inspiration fra Research Unit for Robophilosophy and Integrative Social Robotics ved Aarhus Universitet. Tilmelding senest 19. august 2024 på www.fkst-fp.dk 8. – 10. klasse

Fag: Kristendomskundskab og teknologiforståelse Lektioner: 6 Udbydes: Ultimo september – juni 19 Illustration skabt af Dall-E 2 ud fra følgende input: “AI man and machine ethics digital art futuristic”

Fag: Kristendomskundskab Lektioner: 8 Udbydes: Ultimo september – juni 20 7. – 9. klasse

21 Indtryk – aftryk – udtryk Forbindelser mellem mennesker og natur Hvilken betydning har ens natursyn for, hvordan man navigerer i naturen, og hvad sker der egentlig, hvis man tager ud i naturen og oplever den? Ikke for at måle, veje og beherske den, men for at sanse og mærke den. Det og meget mere skal eleverne undersøge i dette forløb, hvor løftede pegefingre og klimaskam ikke får plads. Som det allerførste skal eleverne enkeltvis på en guidet lydvandring i naturen. Lydvandringen er indtalt af skuespiller ved Aarhus Teater, Emil Prenter. Målet med lydvandringen er, at eleverne skal finde ”deres eget sted”, mens de oplever og mærker naturen med deres sanser. Elevernes oplevelser fra lydvandringen indgår flere gange i forløbet, fx når eleverne arbejder med forskellige natursyn, myter i religioner og håb på tværs af generationer og tidsaldre. Elevernes egne steder og sansninger på lydvandringen spiller en central rolle i hele projektet – ikke mindst, fordi forløbet tager sit afsæt i stedsbaseret læring. Eleverne ser en ny-produceret fagfilm om natursyn med teolog og bioetiker, Mickey Gjerris. Filmen lægger op til tekstarbejde, der belyser sammenhængen mellem religiøse myter og forskellige natursyn. Eleverne præsenteres desuden for tanker om håb fra uddrag fra bogen Mælkebøtteblod af Merete Pryds Helle. Projektet afrundes med et refleksions-kortspil og muligheden for at prøve en trykketeknik, som er en nem og smuk måde at samle naturen og elevernes indtryk fra forløbet i et kreativt produkt. Projektet indeholder: • Lærervejledning • Forslag til prøveoplæg • Klassesæt af elevhæfter • Hjemmeside • Lydvandring indtalt af skuespiller, Emil Prenter • Fagfilm med teolog og bioetiker Mickey Gjerris • Refleksions-kortspil Tilmelding senest 19. august 2024 på www.fkst-fp.dk

22 8. – 10. klasse

23 Fag: Kristendomskundskab og teknologiforståelse Lektioner: 6 Udbydes: December 2024 Kirkebesøg: Aftales med den lokale præst mellem 1. september og uge 42. Se kontaktoplysninger på www.fkst-fp.dk under kirker. Ved dine elever, hvor stor indflydelse de har på deres egen og hinandens digitale fortællinger? Med Kierkegaard på SoMe Et etikforløb om Kierkegaard og digital dannelse Tilmelding senest 19. august 2024 på www.fkst-fp.dk Med Kierkegaard på SoMe er et kristendomsfagligt projekt, hvor Søren Kierkegaard (1813-1855) holder et spejl op foran de unge og derved kan være en etisk guideline for deres dannelse og færden på de sociale medier. Projektet sætter fokus på etik, moral, ansvarlighed og almen dannelse. Kierkegaard er derfor aktuel, fordi han bidrager med noget helt unikt til vores kulturelle dannelse, og hans filosofi er grundstenen i eksistentialismen. Med afsæt i Kierkegaards eksistensfilosofi bliver eleverne opmærksomme på, at de har pligt til at tage ansvar for det, de siger og gør, ikke mindst for det de sender ud på de sociale medier, hvor det, de skriver, kan få uoverskuelige konsekvenser for både dem selv og andre. I forløbet arbejder eleverne med: • Søren Kierkegaards liv og eksistentialismens grundprincipper • Tegneserien På kant med Kierkegaard • SMS-novellerne Update, X-factor, For evigt og Du skal! fra Mennesket er en Ø af Sangerinden og Den Søvnløse • Emnerne: Identitet, frihed, ansvar, angst, valg og handling

Hvad kan henholdsvis naturvidenskaben og teologien bidrage med til forståelse af livet og verden? Hvad kan man få viden om, om hvad er overladt til troen? Det er nogle af de spørgsmål, der på dagen vil blive kastet lys over. Med den tyske sociologiprofessor Hartmut Rosas seneste udmeldinger om, at han på trods af sin forankring i Frankfurterskolen har fundet stor inspiration i teologien til sine kulturanalyser, og at samfund i hans optik har brug for religion, er der skabt rum for at teologi og religiøsitet kan indgå i den offentlige diskurs. Religionernes Dag er et samarbejde med Center for Videnskab og Tro på Københavns Universitet. Professorerne Per Torp Sangild og Niels Henrik Gregersen fra henholdsvis Det Sundhedsvidenskabelige og Det Teologiske fakultet vil belyse spændingsfeltet mellem tro og viden fra hver deres ståsted, og et konkret undervisningsforløb, som kommer til at indgå i centerets forskning, vil også blive præsenteret. Program sendes direkte på mail. Arrangementet foregår på Amager mellem kl. 9.30 - 16.00 Begrænset antal billetter. Skoletjenesten betaler befordring med offentlig transport til og fra frederikssundområdet. Bemærk: Tilmeldingsfrist: 24. juni 2024 Religionernes Dag 27. august 2024 Emne: Videnskab og tro Tilmelding senest 24. juni 2024 på www.fkst-fp.dk

RkJQdWJsaXNoZXIy NzAwNg==